Aften på Old Irish i Odense.
Hvorfor vi har brug for at skændes i kærligheden.
De fleste af os kender det: Vi havner i de samme skænderier igen og igen. Det kan føles som at gå i ring – og det kan være hårdt at mærke afstanden vokse. Men hvad nu, hvis konflikter faktisk kunne være noget godt?
Denne aften handler om at forstå, hvorfor konflikter opstår, og hvordan vi kan bruge dem til at skabe mere nærhed i stedet for afstand. Vi ser på de mønstre, der kan slide på kærligheden – og vi giver jer helt konkrete redskaber til at erstatte dem med sundere måder at være i konflikt på.
Vi er Forholdsvis – to sexologer og parterapeuter, der selv har været sammen i 15 år. Vi ved, hvor meget gnidninger kan fylde i et forhold, men også hvor stærke man kan blive, når man lærer at skændes på en god måde.
Denne aften får du:
- Indsigt i, hvorfor vi ofte havner i de samme konflikter
- Forståelse for, hvordan konflikter kan bringe jer tættere på hinanden
- Konkrete værktøjer til at skifte destruktive mønstre ud med sunde
Sted: Old Irish Pub – hvor du kan købe drinks i baren
Tid: Kl. 19.00–21.00
Pris: 100 kr. pr. person og 150kr. pr. par
Efter oplægget holder vi en pause, hvor deltagerne kan skrive anonyme spørgsmål til os. I anden halvdel tager vi fat i spørgsmålene – så du går hjem med redskaber, der passer til netop dit kærlighedsliv.
Kom alene, med din partner eller med en ven – og lær at gøre konflikter til en styrke i jeres kærlighed.
Link til event og køb af billetter kommer snarest.


