Seksualundervisning til skoler

De unge vil vide mere. Om seksualitet, identitet, seksuel udforskning og gode måder at være i relationer på. De efterspørger det selv – og behovet er stort. De har brug for at blive hørt, mødt i deres nysgerrighed og guidet med respekt og perspektiv.

Derfor vokser behovet for seksualundervisning, der går dybere end det praktiske. En undervisning, der hjælper dem med at tage bedre vare på sig selv og hinanden – både fysisk, mentalt og relationelt.

Mange unge har i dag adgang til stor viden. Men hvad stiller de op med den? Hvordan taler de om det? Hvordan mærker de egne grænser – og respekterer andres? Her halter det ofte.

Vi hjælper dem med at sætte ord på det, der fylder. På det de mærker, men ikke altid ved, hvordan de skal sige højt. Vi giver dem et sprog – for deres grænser, deres lyst, deres relationer og deres seksualitet. Et sprog, der gør dem klogere på sig selv – og bedre til at møde andre.

Hvad siger eleverne?

Hvad siger lærerne?

Gymnastikhøjskolen II

Learned to communicate my wishes and feelings in a non-sexual way that could transfer to many different situations in both romantic and other kinds of relationships.

Learned to communicate my wishes and feelings in a non-sexual way that could transfer to many different situations in both romantic and other kinds of relationships.

Learned to communicate my wishes and feelings in a non-sexual way that could transfer to many different situations in both romantic and other kinds of relationships.

Female 24 years, Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Female 24 years, Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Female 24 years, Gymnastikhøjskolen i Ollerup

previous arrow
next arrow
Rønde Højskole

Det fungerede virkelig godt, at Marie og Magnus supplerede hinanden. Det virkede troværdigt på eleverne, når budskaberne kom fra både en mandlig og en kvindelig underviser.

Undervisningen var overraskende konkret, og dermed anvendelig for eleverne i deres eget (seksual)liv.

Der var den helt rette mængde humor, som gjorde det nemt og trygt for eleverne at deltage.

Det var forfriskende, at undervisningen havde fokus på lyst og god sex. Det adskiller sig fra den seksualundervisning, eleverne tidligere har fået.

Det fungerede virkelig godt, at Marie og Magnus supplerede hinanden. Det virkede troværdigt på eleverne, når budskaberne kom fra både en mandlig og en kvindelig underviser.

Undervisningen var overraskende konkret, og dermed anvendelig for eleverne i deres eget (seksual)liv.

Der var den helt rette mængde humor, som gjorde det nemt og trygt for eleverne at deltage.

Det var forfriskende, at undervisningen havde fokus på lyst og god sex. Det adskiller sig fra den seksualundervisning, eleverne tidligere har fået.

Det fungerede virkelig godt, at Marie og Magnus supplerede hinanden. Det virkede troværdigt på eleverne, når budskaberne kom fra både en mandlig og en kvindelig underviser.

Undervisningen var overraskende konkret, og dermed anvendelig for eleverne i deres eget (seksual)liv.

Der var den helt rette mængde humor, som gjorde det nemt og trygt for eleverne at deltage.

Det var forfriskende, at undervisningen havde fokus på lyst og god sex. Det adskiller sig fra den seksualundervisning, eleverne tidligere har fået.

Allan Jakobsen, Lærer, Rønde Højskole

Allan Jakobsen, Lærer, Rønde Højskole

Allan Jakobsen, Lærer, Rønde Højskole

previous arrow
next arrow

Undervisning igennem forskellige moduler

Vi tilbyder fire moduler – hver varer cirka 2 timer, men vi tilpasser os gerne jeres behov. Derudover har vi et ekstra kortere modul om kønssygdomme og prævention: Tjek på SexSikkerheden, der kan lægges oveni eller ved siden af de øvrige.

Som undervisere har I frihed til at vælge de moduler, der giver bedst mening for jeres elever og jeres skole. Vores undervisning udgør et grundlæggende seksualundervisningsforløb, som lever op til statens krav til ungdomsuddannelser. Men først og fremmest tager vi afsæt i det, eleverne efterspørger: Ærlig, relevant og brugbar seksualundervisning, der møder dem i deres virkelighed.

Det første modul, Sprog for Seksualitet, er grundlaget for hele forløbet. Eleverne skal have deltaget i dette modul, før de kan være med i de tre andre – men modulet kan også sagtens stå alene. Læs mere nedenfor om de enkelte moduler.

*Ifølge Undervisningsministeriet skal den obligatoriske seksualundervisning sikre, at eleverne stifter bekendtskab med emner som samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme.

Grundlæggende principper for vores undervisning

  • Vi skaber et trygt og tillidsfuldt rum, hvor eleverne kan dele erfaringer og stille spørgsmål – og hvor de kan lære med og af hinanden. Her er plads til at være i tvivl, til at tænke højt og til at forholde sig til emnerne på egne præmisser og i eget tempo.
  • Vi har et særligt fokus på seksualitet som en ressource – noget, der rummer både lyst, relationer, identitet og menneskelig udvikling. Derfor taler vi ikke kun om grænser og risici, men også om nysgerrighed, længsel og fantasi.
  • Vi arbejder med seksualitet i et bredt identitets- og udviklingspsykologisk perspektiv. I stedet for at tage afsæt i kønskategorier og identitetsmarkører, begynder vi med de unges egne erfaringer og spørgsmål. Derfra bygger vi bro til større fortællinger – om tilknytning, evolution, kultur og samfund. Vores undervisning kombinerer evidensbaseret viden med nysgerrighed på det levede liv, og vi inviterer eleverne til at være medskabere af et sprog, de kan genkende sig selv i.
  • Vi inddrager statistikker, forskning og konkrete data – ikke for at konkludere, men for at åbne op. Vi bringer viden i spil i øvelser, dialog og refleksion, så den får liv i elevernes egne erfaringer og hverdag.
  • Frem for alt stræber vi efter at skabe et fordomsfrit rum. Et sted, hvor alt kan siges højt, og hvor seksualitet kan undersøges som det, det er: noget dybt menneskeligt.

Første Modul:

Sprog for Seksualitet

Hvordan taler vi om sex? Hvordan forholder vi os til alle de første gange, vi skal opleve i seksualiteten, kærligheden og i vores relationer? Hvordan bliver vi bedre til at mærke – og sætte ord på – vores egne grænser?

I dette første modul arbejder vi med at opbygge et fælles og mere nuanceret sprog for sex, seksualitet og relationer. Vi kobler teori og praksis, og vi øver eleverne i at sætte ord på tanker, oplevelser og grænser. For jo bedre vi kan tale om sex, jo bedre bliver vi til at forstå både os selv og hinanden. Inden modulet indsamler vi anonyme spørgsmål fra eleverne. Det giver os mulighed for at møde dem dér, hvor de er – og svare på dét, der fylder lige nu. På den måde bliver seksualundervisningen ikke noget, vi skal igennem, men noget, der giver mening her og nu.

Modulet lægger et trygt og nysgerrigt fundament, som resten af undervisningen bygger videre på. Her skaber vi rummet, sproget og modet til at være i samtaler om sex og grænser – sammen.

Modul:

Kunsten at Være i Relation

Hvordan ved vi, om en relation er bæredygtig? Hvad vil det sige at være følelsesmæssigt moden – og hvordan bliver vi bedre til at rumme både os selv og hinanden?

I dette modul undersøger vi, hvad kærlighed er – og kan være. Vi ser på, hvordan vores relationer påvirker os, og hvordan vi selv er med til at forme dem. Det handler om romantiske forhold, venskaber, seksuelle forbindelser og familierelationer – og om at blive klogere på, hvordan vi kan være os selv og samtidig være i relation med andre.

Vi arbejder med konkrete værktøjer til at tage svære samtaler, håndtere konflikter og sætte ord på de følelser, der kan være svære at navigere i.

Vi inddrager elevernes egne spørgsmål og erfaringer – og giver dem redskaber, de kan bruge i de relationer, de allerede står i.

Formål:

  • At give eleverne redskaber til at styrke deres relationer, inklusive kærlighedsrelationer.
  • At hjælpe eleverne med at håndtere og arbejde med de svære følelser, der opstår i relationer.
  • At få eleverne til at reflektere over deres tilgang til og deltagelse i relationer.
  • At få elevenerne til at reflektere over de romantiske idealer der til tider kan påvirke deres kærlighedsforhold negativt.

Modul:

Seksualitet i en Digital Verden

Hvordan former nettet vores måde at være unge – og menneske – på? Hvordan påvirker det vores seksualitet, vores relationer og vores blik på os selv?

I dette modul er internettet og det digitale liv omdrejningspunktet. Vi undersøger, hvad det vil sige at færdes i en verden, hvor sociale medier, online dating, billeddeling og porno er en del af hverdagen. Vi stiller spørgsmål, inviterer til refleksion og inddrager elevernes egne erfaringer og anonyme spørgsmål undervejs.

Vi taler om det, der er svært, sjovt, frustrerende og uafklaret. Om det at vise sig selv frem online – og hvad det gør ved vores identitet og selvbillede. Om ghosting, grænser og nye måder at være i kontakt (eller miste kontakten) på. Og vi sætter fokus på brugen af porno: ikke for at moralisere – men for at gøre de unge til mere bevidste og kritiske medieforbrugere.

Formål:

  • At styrke elevernes evne til at navigere kritisk og reflekteret i deres digitale liv.
  • At skabe rum for samtale om identitet, grænser og seksualitet i en online kontekst.
  • At give eleverne redskaber til at forholde sig nysgerrigt og bevidst til de digitale spor, billeder og forbindelser, de skaber.

Modul:

Vores Skjulte Sider af Seksualiteten

Hvordan taler vi om det, vi aldrig har sagt højt? Hvad sker der, når vi opdager, at vores fantasier ikke stemmer overens med det, vi tror, vi “burde” tænde på – eller være?

I dette modul inviterer vi eleverne ind i et rum, hvor skam og tabuer bliver taget alvorligt – og langsomt får færre ben at gå på. Vi arbejder med nogle af de mest almindelige seksuelle fantasier og bruger dem som afsæt til at udfolde centrale temaer inden for seksualitet og identitet. Ikke for at analysere eller vurdere fantasierne – men for at sætte ord på dem og placere dem i en menneskelig kontekst.

Vores fokus er på at gøre plads til at stå ved dét, der er skjult – uden at skubbe det væk.

Vi inddrager elevernes egne spørgsmål og erfaringer – og giver dem redskaber, de kan bruge i de relationer, de allerede står i.

Formål:

  • At give eleverne sprog for deres fantasier og for den mere tabubelagte del af deres seksualitet.
  • At mindske den skam, mange oplever i forhold til deres seksuelle identitet og fantasier.
  • At styrke elevernes mod til at stå mere ved sig selv – også dér, hvor det er allermest sårbart.

Ekstra Modul:

Tjek på SexSikkerhed

Hvad skal man egentlig vide om kønssygdomme? Hvordan bliver man tjekket? Og hvordan vælger man prævention?

I dette korte og konkrete modul skaber vi overblik over de mest udbredte seksuelt overførbare infektioner og præventionsformer. Vi giver eleverne den viden, de har brug for – og redskaberne til selv at kunne søge videre, når behovet opstår.

Modulet varer ca. 30 minutter og kan tilføjes efter behov.

Formål:

  • At give eleverne et klart overblik over de mest relevante kønssygdomme og hvordan de smitter.
  • At gøre eleverne bevidste om deres muligheder for prævention og for at blive testet.
  • At styrke elevernes evne til at træffe informerede og trygge valg i deres seksuelle liv.

Dagsovertagelse

Vi kommer gerne ud og overtager jeres skole og undervisning i en hel dag. En fuld undervisningsdag vil typisk indeholde tre moduler. Det er op til jer at vælge, hvilke moduler der giver mening for jeres elever.

Skal lærere være tilstede eller ej?

Om lærerne skal være til stede under seksualundervisningen, er op til jer. Fraværet af lærere kan bidrage til elevernes friere og mere åbne deltagelse. Dog har lærernes tilstedeværelse klare fordele ved at give indsigt i elevernes oplevelser og mulighed for konstruktive samtaler efterfølgende. Valget mellem disse tilgange er op til jer, da I bedst kender jeres elevgruppes dynamik og behov.

Kontakt os for at få et tilbud på en samlet pakke der passer jeres behov og elevgruppe