Online Forløb: Etisk ikke-monogami*

Hvordan åbner vi parforholdet op?

Næste forløb starter

August 24

Dette forløb henvender sig til dem, der er nysgerrige på eller allerede har taget de første skridt ind i det åbne/etisk ikke-monogame univers og søger vejledning til at føle sig trygge i deres proces.

I forløbet tilbyder jeg konkret assistance til at åbne jeres forhold, så I sammen kan lære og udvikle det åbne forhold på en sikker og bæredygtig måde.

Vi dykker ned i de fundamentale tanker, aftaler, udfordrende følelser og den nødvendige kommunikation, der opstår i ikke-monogame relationer. Vi skaber et trygt samtalerum, hvor I kan spejle jer i andres tanker og erfaringer med det åbne. Derudover integrerer vi teori og konkrete værktøjer.

Disse forskellige elementer arbejder sammen om at opbygge fundamentet for, hvordan I former jeres åbne relation.

Forløbet består af:

  • Dette kursus består af seks online moduler á 2 timer hver. Hvert modul er designet til at integrere relevant teori, specifikke værktøjer samt øvelser, refleksion og gruppediskussion.

    Derudover inkluderer kurset to individuelle rådgivningssamtaler á 1 time, der foregår mellem modulerne. Disse samtaler vil fokusere på jeres specifikke forhold, udfordringer og behov. Rådgivningssamtalerne kan afholdes online eller fysisk, afhængigt af geografisk placering og planlægning.

‘Siden 2012 har jeg levet et etisk ikke-monogamt liv. Denne rejse har udfordret mig som individ, partner og medlem af et samfund, hvor monogami ofte er normen. Da vi begyndte, var vi fuldstændigt på bar bund. Min partner og jeg manglede redskaber til at navigere i dette. Disse redskaber har vi tilegnet os gennem mange udfordrende og lærerige oplevelser. Vi er kommet stærkere ud på den anden side, og vores ikke-monogame livsstil har styrket vores forhold – jeg er blevet et stærkere individ.’

FORLØBETS MODULER

Modul 1: Introduktion til universet ‘Etisk ikke-monogami’

Modul 2: Opbyg det grundlæggende fundament

Rådgivningssamtale 1

Modul 3: Bæredygtig Kommunikation

Modul 4: Svære snakke og jalousi

Rådgivningssamtale 2

Modul 5: Jeg’et i vi’et – det vigtige arbejde med sig selv

Modul 6: Hvad så herfra? Om aftaler og mødet med verden udenfor

Se detaljer om hvert enkelt modul her.

Pris

Normalpris 6500 kr. per par. Lige nu 4000 pr. par

Der er begrænsede pladser, så meld jer til snart!

Forløbet starter 13/8/24 og fortsætter frem til start november. Se datoer og tidspunkter her.

Udfyld tilmeldingsblanket for direkte tilmelding eller skriv en mail for yderlige informationer.

kontakt@forholdsvis.dk

Yderligere Information

Er det relevant for os?

Uanset hvilken form for åbenhed, I ønsker at opnå, vil kurset være relevant for jer. Det kan spænde fra at ønske en tredje part involveret, at være nysgerrig på swingerlivet, at leve dynamisk og bevæge sig ind og ud af det ikke-monogame, at ønske at date flere samtidig eller at stræbe efter en polyamorøs livsstil. Enhver form for relation kræver grundlæggende samtaler og overvejelser.

Hvor meget tid skal vi bruge?

Indholdet fra modulerne vil sandsynligt føre til en masse samtaler mellem jer. Forvent at skulle bruge mere tid end blot de konkrete timer, hvor vi mødes.

Hvad med fortrolighed?

For mange kan det åbne univers være en ny og udfordrende rejse. Det kan være skræmmende, og mange bekymrer sig om, hvad andre vil tænke. Derfor forbliver viden om de andre deltagere og deres erfaringer inden for rammerne af forløbet*. En væsentlig del af værdien for jer som deltagere ligger i den fælles samtale og deling af erfaringer og udfordringer i det åbne. Derfor er fortrolighed altafgørende for alle, der deltager.

*Fornavne og video er påkrævet for at skabe en tryg og tillidsfuld samtale.

Etisk ikke-monogami, åbne forhold, online forløb
Om Facilitator - Marie Guldager

Min baggrund er cand.mag. fra Roskilde Universitet i bl.a. pædagogik og udannelsesstudier, jeg er læreruddannet og har de sidste mange år arbejdet som højskolelærer, hvor jeg har undervist i alment dannende fag med livsoplysning og demokratisk dannelse som hovedsæde. I bund og grund – livsduelighed. De seneste år har jeg udviklet og undervist i valgfag i sex, seksualitet og relationsdannelse. Tidligere har jeg designet og afholdt kurser til unge fra hele verden gennem Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsesenhed. Min tilgang til undervisning er, at læring og personlig indsigt opstår i en vekselvirkning mellem teori og praksis i en erfaringsbaseret kontekst.

*Etisk ikke-monogami er en paraplybetegnelse for forhold, der bevæger sig fra det åbne forhold til den helt anarkistiske del af polyamori. Det etiske element adskiller begrebet fra uetisk ikke-monogami, nemlig utroskab.