Indlæser Begivenheder

Dette arrangement er desværre aflyst da Old Irish er lukket. Vi arbejder på et nyt eventsted og vender stærkt tilbage når det er fundet. 

En del af eventrækken “Det vi ikke taler nok om…” – om parforhold, sex og seksualitet.

Mange af os går ind i et parforhold med enormt høje forventninger:

  • At vi skal elske alt ved hinanden.
  • At vi skal være alt for hinanden.
  • At kærlighed altid skal føles helt rigtig – og hvis den ikke gør, så er der noget galt.

Men virkeligheden er, at de forventninger kan være for tunge at bære – og de kan i længden slide på kærligheden i stedet for at nære den. Denne aften handler om at redde kærligheden ved at skrue lidt ned for forventningerne og i stedet gøre dem mere kærlige, realistiske og menneskelige.

Vi er Forholdsvis – to sexologer og parterapeuter, der selv har været sammen i 15 år. Vi kender både glæderne og udfordringerne i et langt parforhold, og vi arbejder til dagligt med at hjælpe par og singler til at forstå sig selv, deres kærlighedsliv og deres relationer bedre.

Denne aften deler vi:

  • Hvilke forventninger der kan spænde ben for kærligheden
  • Hvilke forventninger der kan styrke og nære et parforhold
  • Konkrete idéer til, hvordan du og din partner kan arbejde med forventningerne – så I kan finde ro, glæde og plads til at være mennesker sammen.

Sted: Old Irish Pub – hvor du kan købe drinks i baren
Tid: Kl. 19.00–21.00
Pris: 100 kr. pr. person – 150kr. for et par

Efter oplægget holder vi en pause, hvor deltagerne kan skrive anonyme spørgsmål til os. I anden halvdel tager vi fat i spørgsmålene – så du får svar på det, du virkelig går og tumler med.

Kom alene, med din partner eller med en ven – og vær med til en aften om kærlighed, forventninger og det fantastiske i det gode nok parforhold.

Køb billetter her.

Se facebook begivenheden her.

Titel

Go to Top