Etisk ikke-monogame forhold er ikke mere specielle end andre forhold – De er bare et jetfly i stedet for en bil

Konflikter i etisk ikke-monogame forhold – hvorfor de opstår.

De fleste konflikter i parforhold forsvinder aldrig. Ifølge Gottmans forskning vender næsten 70 % af dem tilbage igen og igen. Spørgsmålet er derfor ikke, hvordan man undgår dem – men hvordan man lærer at forstå, hvad der ligger bag.

Etisk ikke-monogame forhold bliver ofte talt om, som om de er fundamentalt anderledes end monogame forhold. Mere komplicerede. Mere dramatiske. Mere skrøbelige. Eller mere frie.

Men i virkeligheden rummer etisk ikke-monogame forhold de samme dynamikker som alle andre parforhold. De samme behov. De samme sårbarheder. De samme konflikter.

Forskellen er ikke, hvad der opstår. Forskellen er, hvor hurtigt man er nødt til at tage sig af det.

Da vi selv begyndte at bevæge os ind i denne verden, hørte vi en analogi, som har fulgt os siden:

Et monogamt forhold kan sammenlignes med en bil. Et etisk ikke-monogamt forhold er som et jetfly. Begge dele er transportmidler. Ingen af dem er finere, klogere eller mere rigtige end den anden. Men hvis der kommer en lille skramme i en bil, kan den ofte køre videre. Måske skal den repareres en dag. Måske kan det vente. Nogle gange i årevis. Hvis der opstår en skade i et jetfly, er situationen en anden. Presset er enormt. Belastningen er høj. Man er nødt til at reagere med det samme.

Sådan er det også med etisk ikke-monogame forhold. De konflikter og forskelle, som findes i alle relationer, bliver skruet op, og man kan ikke ignorere dem. Man må arbejde med dem.

Vi har lavet en lille artikelserie med afsæt i den videnskabelige parterapimetode udviklet af John Gottman og Julie Gottman. Den handler om de grundlæggende dynamikker, vi igen og igen møder hos de par, vi arbejder med – faktisk uanset om de lever monogamt eller etisk ikke-monogamt.

Her får I den første pointe – og en konkret metode til, hvordan I kan arbejde med den.

De konflikter, der ikke forsvinder

Inden for parterapiforskningen har Gottman vist noget, der ofte overrasker par.

Omkring 69 % af de konflikter, vi har i parforhold, er vedvarende eller tilbagevendende (læs mere her). De forsvinder ikke. De bliver ved med at dukke op. Ikke fordi vi er dårlige til at kommunikere, men fordi de handler om noget dybere. De handler om forskellige værdier, forskellige temperamenter, forskellige behov for frihed eller tryghed og forskellige antagelser om, hvordan verden hænger sammen.

Både i monogame og etisk ikke-monogame forhold er det afgørende at arbejde med det her. Grundlæggende handler det om at forstå hinanden – og hinandens baggrund og bevæggrunde.

I etisk ikke-monogame forhold kan forskellene dog hurtigt blive tydeligere. Når man åbner et forhold, åbner man også for forskelle i jalousitærskel, forskelle i behov for struktur, rammer og regler, forskelle i seksuelle værdier og forskelle i tempo.

Men hvordan går man egentlig til de forskelle?

Det her handler sjældent om at finde det rigtige kompromis. Ofte handler det i stedet om at forstå, hvad der ligger bag uenigheden.

Og her kommer en af de metoder, Gottman arbejder med.

Når konflikten handler om en drøm

Gottman peger på, at vedvarende konflikter ofte bliver fastlåste, fordi der ligger en drøm bag positionen.

En drøm kan for eksempel være en længsel efter frihed, et behov for sikkerhed, en værdi om loyalitet, en historie fra barndommen, en frygt for at miste, et ønske om at udforske sig selv, en drøm om ro, en drøm om eventyr eller en drøm om kærlighed.

Man kan også kalde det vores hvorfor. Den dybere grund til, at noget betyder så meget for os.

Når vi kun diskuterer overfladen, kommer vi til at stå som modstandere. Når vi begynder at undersøge drømmene bag – eller hinandens hvorfor – kan vi blive allierede.

Når I har haft en konflikt, og vandet er faldet lidt til ro, kan I prøve følgende øvelse. Sæt jer sammen, når der er god tid, og aftal at I skiftes til at have ordet.

Den ene taler – ikke for at overbevise, men for at forklare. Fortæl hvad konflikten betyder for dig, hvor dine følelser kommer fra, og hvilken historie eller erfaring der ligger bag. Prøv også at sætte ord på, hvad du er bange for at miste, og hvad du i virkeligheden håber på.

Den anden lytter – ikke som dommer, men som en nysgerrig partner. Formålet er ikke at løse problemet eller argumentere imod, men at forstå. Stil derfor kun spørgsmål, der hjælper dig til at forstå den andens oplevelse, og ikke spørgsmål der skal fremme din egen sag.

Målet er ikke at finde en løsning med det samme. Målet er at bevæge jer fra fastlåsthed til dialog – fra “dig mod mig” til “os, der prøver at forstå hinanden”.

Når den ene har fortalt færdig, bytter I roller.

Etisk ikke-monogame forhold kræver det samme – bare hurtigere

I et etisk ikke-monogamt forhold bliver det tydeligt meget hurtigt, hvis vi ikke forstår hinandens underliggende drømme.

Hvis den ene drømmer om udforskning og frihed, og den anden drømmer om tryghed og eksklusiv betydning, så er det i virkeligheden ikke en diskussion om kalenderregler eller grænser. Det er en samtale om livssyn.

Derfor er det også vigtigt tidligt i et etisk ikke-monogamt forhold at tale om værdierne bag det valg, man træffer. Hvorfor ønsker vi det her? Hvad håber vi, det kan give os? Og hvad betyder det for den måde, vi gerne vil være sammen på?

Alle har et hvorfor. Og det hvorfor betyder noget.

Når vi forstår hinandens bevæggrunde, bliver det lettere at skabe aftaler, der faktisk understøtter den relationsform, vi ønsker. Et tydeligt hvorfor kan hjælpe ens partner eller partnere til bedre at forstå, hvad der er vigtigt for én – og dermed også hvordan de kan støtte op om det.

Men et stærkt hvorfor har også en anden funktion. Det kan gøre ens egen motivation tydeligere. Når relationer bliver udfordret – og det gør de før eller siden – kan det hjælpe at vide, hvorfor man i første omgang ønskede at gå den her vej.

På den måde bliver samtalen om drømmene bag konflikterne også en samtale om retning. Om hvad det er, man i virkeligheden prøver at skabe sammen.

Det handler ikke om relationsform – men om relationel modenhed

Etisk ikke-monogame forhold er ikke mere særlige end monogame forhold. De afslører bare ofte hurtigere det, der allerede er der.

Alle parforhold vil før eller siden støde ind i vedvarende konflikter, værdiforskelle, drømme der ikke matcher perfekt, frygt, sårbarhed og gamle historier. Spørgsmålet er ikke, om det sker. Spørgsmålet er, om vi tør være nysgerrige på det.

For den mest ødelæggende form for indflydelse i et forhold er ikke uenighed. Det er at få ret – og samtidig komme til at knuse den andens drøm.

Det stærke forhold er ikke det, hvor vi vinder. Det er det, hvor vi hjælper hinanden med at forstå, hvad der egentlig er på spil.

Og måske er det i virkeligheden den vigtigste pointe:

Etisk ikke-monogame forhold er ikke sværere. De er bare mindre tilgivende over for ubevidsthed. De kræver, at vi tager os af de små skrammer, før de bliver strukturelle. Ikke fordi de er mere skrøbelige. Men fordi de flyver højere.