Indlæser Begivenheder

Magnus og Marie afholder i løbet af foråret tre workshops, der er ment som en hjælp, inspiration og guide til at håndtere nogle af de situationer, man kan støde ind i i det her sjove, spændende og til tider udfordrerne univers. Parret har tidligere afholdt mange workshops i forskellige settings, og har specielt udviklet de her tre til at tage udgangspunkt i swingerverdenen. ’Skab et trygt fundament’, ’Den svære kommunikation’ og ‘Frygten for forelske & jalousi’. Kom til en eller alle tre.

I alle tre er der et fokus på, at deltagerne har en masse god erfaring, alle kan drage inspiration fra – så det bliver ikke envejs kommunikation. I kommer til at møde andre swingere og blive inspireret fra dem også.

Magnus og Marie (ForholdsVis) har i de sidste 11 år levet i det etisk ikke-monogame univers. De startende i swingerverdenen, og har siden bevæget sig i mange forskellige verdener indenfor det sexpositive. De lever nu i et mere eller mindre polyamorøst forhold.

Den svære kommunikation:

Kommunikation er fundamentet i alle relationer – specielt i denne her verden. Det er kommunikationen mellem os og vores partnere, og med andre vi leger med en aften. Hvad er ærlighed i kommunikationen? Hvad holder jeg for for mig? Er det ok at lyve – og i så fald hvornår? Hvornår er jeg ærlig overfor mig selv? Hvordan lytter jeg empatisk? Hvordan står jeg bedst i mine egne behov – og lærer at kommunikere dem? Hvordan siger jeg ja og nej? Vi skal øve os i at kommunikere egne grænser og i at imødekomme andres. Vi skal guide hinanden, så vi alle får den gode sex, vi gerne vil have.

Vi vil i denne workshop sætte fokus på at skabe den gode kommunikation. Det vil både være fra en mere teoretisk vinkel, men også med praktiske elementer, hvor vi i en tryg og ikke seksuel ramme skal øve os på den gode kommunikation.

Kom ligegyldigt om det at ‘gå i klub’ er nyt eller velkendt. Alle kan få noget ud af at tage de løbende vigtige snakke.

Titel

Go to Top